Mens man hører musikken, kan man høre syner af 117 andre navne som for eksempel Jeff Buckley, Radiohead, Nikolaj Nørlund, Love Shop og Deepfried Toguma. Men Mikael Simpsons musik har sin egen milde ro, selv når guitarerne skramler voldsomt, rytmerne dribler nervøst, og noget i retning af en sav klager i mol i forgrunden. På hele albummet ligger solistens tynde, lyse stemme i baggrunden og gentager fascinerende mantraer uden at docere. »Prøv lige at komme her«, beder Simpson i 'Der er så meget vi skal nå', hvor musikken er sugende dub med lavmælt bluesguitar og svimmel mundharpe. 'Os2 lidtRo 2002' lyder helt anderledes i 'Faldskærm', 'Narkokys', 'Knæk' og '12 timers vagt'. Men ikke mindre dragende. Hjulpet af bl.a. Fritjhof Toksvig (Deepfried Toguma), Jens Unmack (Love Shop) og Georg Rune Andersen har Mikael Simpson indspillet en ret original debut i soveværelset.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
