Lyt til artiklen
Hvis jeg er nålen, så er du armen. Der er mange måder at erklære sin kærlighed på, og hos danske Mescalin, Baby er dramatikken sikret.
LÆS OGSÅ Karrierekanonen har fået rekordmange tilmeldinger
Ikke mindst takket være frontmand Marc Facchini-Madsen, der med store armbevægelser og ukuelig karisma styrer slagets gang med sin fyldige, og indimellem noget brølende, stemme, som ikke desto mindre giver et solidt modspil til bandets mestendels højstemte bøllerock, der bedst kan beskrives som en uregerlig lillebror til landsmændene i The Floor Is Made Of Lava, som Mescalin, Baby tidligere har varmet op for.
Burde være blevet i øvelokalet
Kvintetten har længe været et flittigt liveband, og debutalbummet er tilmed indspillet live. Det klæder bandets energiske udladninger og giver rigtig god mening.
Men med en samlet spilletid på en god halv time er der ikke tid til svage punkter, og Mescalin, Baby er stærkest, når farten skrues ned, og sangene for alvor får lov at folde sig ud.
Derfor fremstår de fandenivoldske, nærmest punkede sange ’Ballad of a Running Man’ og ’There He Goes’ unægtelig som numre, der burde være blevet i øvelokalet.
