Når den 34-årige amerikanske musiker Ariel Pink, der også lyder det borgerlige navn Ariel Marcus Rosenberg, har valgt at kalde sit nyeste album for 'Mature Themes', er der tale om falsk varebetegnelse. Det er i hvert fald ingenlunde modenhed, der præger albummet, som skal følge op på den fremragende 'Before Today', som udkom for to år siden og fortjent blev den L.A.-baserede kassettebåndsaficionado og lo-fi-musikers port ud til mp3-afspillere og pladespillere i hele verden. Lad det være sagt med det samme: Hvis 'Before Today' var et syvmileskridt frem, er 'Mature Themes' et lille gadedrengehop på stedet. Kollegiehumor Det er ikke nogen dårlig plade. Hvor forgængeren tog sit udgangspunkt i 70'ernes jordfarvede softrock, hopper 'Mature Themes' et årti længere tilbage i tiden, og 60'ernes ringlende guitarer og brusende orgler klæder bandet udmærket. LÆS OGSÅFem Roskilde-debutanter får formen bedømt af Politikens anmeldere Men det lyder indimellem, som om Ariel Pink har forsøgt at fjolle sig væk fra nerverne over at skulle følge op på en så stærk plade som forløberen. Som resultat heraf lyder især 'Schnitzel Boogie' og hestevrinsksamplende 'Symphony of The Nymph' som kollegiehumor, når den er værst – hihi, han sagde nymfoman! – og det er en skam. Testikelbomber og sænke-slagskib Mere interessant er det, når bandet skruer ned på gakgak-knappen og hiver smukke 60'er-inficerede sange som titelnummeret og den efterfølgende 'Only In My Dreams' frem, der med sine formfuldendte melodier og ringlende guitarer nærmest lyder som The Byrds og beviser, at Ariel Pink's Haunted Graffiti stadig sagtens kan overraske positivt. Det samme gælder den ligeledes 60'er-klingende 'Kinski Assasin' om, ja, Klaus Kinski, testikelbomber (hvad dét så end er) og sænke-slagskibereferencer, der understreger, at Pink sjældent er kedeligt selskab.