Støjende æbletærte
Nelson Can: Ep. 10.000 Records.
Der skal bare en lille tændstik til at starte en ildebrand. Det ved den danske pigepunktrio i Nelson Can, der fra en enkel bund af tørt spillede trommer og støjforvrængede basgange løfter deres flammende sange op med halvråbende PJ Harvey-vokaler. Fra den indledende fløjte-firetakters ’Apple Pie’ til de afsluttende bluesstamp på ’Electricity’ udforsker Nelson Can i stil med The White Stripes minimalismens afgrænsninger – og finder overraskende mange melodiske muligheder. Fængende simpelt.




























