Sigøjnermusik har som regel noget uforudsigeligt og mystisk, men navnet til trods er der ikke noget overrumplende over den århusianske sekstet Gypsies. De leverer en elektronisk pumpet og politisk betonet funk, der alt for ofte kører rundt i samme effektive rille. Som backingband for blandt andre Outlandish og med opvarmningstjanser for musikalske forbilleder som The Roots har Gypsies gennem et par år opnået et ry som en festkatalysator af et liveband. Og energien fra scenen er sådan set pakket meget godt ned i albummets underetage.
Nerven mangler
Her hugger rytmebunden sig frem i en ivrig blanding af opdateret g-funk, elektroniske stød og reggae-udbrud. Men højere oppe i byggeriet løber sanglinjer og rappassager rundt om sig selv som skabelonskåret gentagelser. Gypsies formår ikke at give den monotone funkform den nødvendige nerve, der skal løfte sangene op over det maskinelle.
