Kim Larsen er blevet en hankat på automatpilot

Hankat med hat. Han er blevet 67, men Kim Larsen kan stadig give  melankolien vinger, når han folder sine  følelser ud og lader indignationen ligge.  Her er han fanget under sidste års  vinterturné på Portalen i Greve.
Hankat med hat. Han er blevet 67, men Kim Larsen kan stadig give melankolien vinger, når han folder sine følelser ud og lader indignationen ligge. Her er han fanget under sidste års vinterturné på Portalen i Greve.
Lyt til artiklen

Lad det bare være sagt med det samme: Det er på ord, Kim Larsen er bedst. Som da han som en sjælden gæst tromlede Clement Kjersgaard på ord i den forgangne uge.

Han fik tilmed lov til at tænde en smøg undervejs og drikke af et krus øl. Men så fik de noget slidte paroler da lidt kant.

LÆS OGSÅ Kim Larsen: »Jeg er ikke kunstner, jeg er popsanger«

Bedre går det på hans niende album som en del af Kjukken-kvartetten, hvor det, der for alvor kan mærkes her, er Larsens ord.

En kæft som en ladeport
Musikalsk er der ikke meget at skrive hjem om fra ’Du glade verden’, selv om det er forfriskende, at Larsen og co. prøver kræfter med et – beskedent – strejf af sitar på ’Den gyldne middelvej’ der maner til forståelse de store religioner imellem, og med en dejlig knastfyldt folkrock på ’Så meget jord’, der lyder som et herligt dansk bidrag fra soundtracket til Coen-brødrenes ’O Brother, Where Art Thou?’.

Kim Larsen genudgiver forbudt plade

Det er forfriskende indslag på et album, der ellers kører på musikalsk automatpilot og klinger omtrent lige så sikkert som amen i kirken. Allerbedst er Larsen dog, når han rammer plet på den brusende melankolske ensomhedshymne ’Så ved du hvordan’, hvor melankolien er til at skære sig på.

Men at det ikke altid er en god ting at have en kæft som en ladeport, viser Kim Larsen på ’Hej doktor’, der skal forestille at spidde samfundets sundhedshysteri, men mere lyder som en parodi på samme.

Firkantet budskab

Her smager hans indignation som en hovedret uden salt, og det er ærligt talt noget trættende, ikke mindst fordi det firkantede budskab rent musikalsk bakkes op af et akkompagnement så mageligt og dovent, at det batter med omtrent samme styrke som en våd cigaret.

LÆS OGSÅ Larsen er ved at blive et rockende folkemuseum

Også hyldestsangen til prins Henrik – der selvfølgelig er på fornavn med ’Henrik’ – lider krampagtigt. Dels under et manglende motiv, dels under det vingeskudte forsøg på at være kæk med linjen »Hvor skal du Henrik, Henrik?«.

Men hvor skal du hen, Larsen? Hen til kommoden og tilbage igen, formoder jeg. Og det er både godt og skidt.

Lyt til Kim Larsen & Kjukkens nye album her:

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her