Kira Skov ankom i 2002 til rockens fagre verden med alle de rigtige attituder, en stemme med power og de obligatoriske læderbukser.
Som Kira & The Kindred Spirits kom hun hurtigt på fornavn med sit publikum med de bedste forudsætninger for at leve op til den lige så eftertragtede som risikable rolle som rockchick.
Men rollen blev efterhånden for snæver, og alvorlig sygdom gav stof til eftertanke. Kira Skov valgte at gå ind i modgangen med kunstnerisk nysgerrighed og begav sig ud på en dødsforagtende musikalsk og vokal opdragelses- og dannelsesrejse.
Brikkerne falder på plads
Som så mange andre rocksangerinder før hende fandt Kira Skov et refugium i jazzens bløde favn og inspirerende smertenskunst i arven fra Billie Holiday, som hun fortolkede med stil, personlighed og dybde på ’Memories of Days Gone By’.
I fjor begav hun sig ud på andre vilde vover i ’Persona’-samarbejdet med Peter Peter. Det skete, efter at hun i 2010 med Kira & The Ghost Riders lavede ’Look Up Ahead’, som på mange måder var råskitsen til den musikalske opskrift, som på ’When We Were Gentle’ giver Kira karrierens kulmination.
Rocksangerinde fletter fingre med guitarmagiker på ekstremt vellykket albumKira har været længere tid undervejs end den Agnes Obel, hun deler stemning med på ’Don’t Forget Me’, men på ’When We Were Gentle’ falder alle brikkerne på plads.
De emotionelt indtrængende fraseringer fra Billie Holiday-erfaringen giver sammen med en mere insisterende og forløst sangskrivning albummets producer, John Parish, et stærkt råstof. Parish, som også producerede ’Look Up Ahead’, er mest kendt som PJ Harveys kollaboratør.
LÆS MERE
Kira Skovs slid for det blide øjeblikDer er da også lidt PJ i det bløde balladehjørne plus sprøde stumper af Tom Waits i mikset. Men aldrig på en måde, som overdøver albummets personlige egenskønhed.
Yndefuld forløsning
Kompositionerne, som enten er skrevet af Kira Skov alene eller sammen med bassisten og ægtemanden, Nicolai Munch-Hansen, bærer igennem på et album, hvor ’Idea of Love’ og ’Come Along’ kun er to pletskud blandt mange.
Bandets spil er luftigt intenst i et melankolsk duvende swing med god plads til instrumentale signaturer. Gode eksempler er Oliver Hoiness’ vidunderligt skurrende guitarnerve på ’Cold Water’ og ’Idea of Love’ og keyboardspilleren Simon Toldams mikroskopiske Bo Hansson-citat på ’The End’.
De ti numre er alle sat prægnant i scene. Ingen af disse kærlighedssange, hvor hjerte rimer på eksistentiel smerte, og hvor skjulesteder og barske åbenbaringer konstant skifter plads, virker bare antydningsvis som bløde andetvalg. Følelserne er blottet uden at blive demonstrativt udstillet. Det er blodig alvor med stil, som udmøntes i yndefuldt hjerteskærende sange.
POLITIKEN TV Hør den oprindelige udgave af 'When we were gentle'
John Parish tager sig selv af de sparsomt skitserede trommer på skift med jazztrommeslageren RJ Miller.
Den spændstige bund er Munch-Hansens bas, mens Oliver Hoiness og Simon Toldam tegner temaer og atmosfære op med guitar og keyboards. Et sted midt mellem pop, jazz og blues fremtrylles en udtryksfuld minimalisme med højt til loftet.
POLITIKEN TV
En raffineret ramme om Kira Skovs stemme, der kommer vidt omkring og trænger langt ind. Som sangerinde forløses hun på et niveau, som bør kunne give hende den udenlandske opmærksom, hun altid har været en naturlig kandidat til.
Håbefulde rockchicks kan man fodre svin med, men den Kira Skov, man nu kan høre folde sig ud på ’When We Were Gentle’, er der kun én af.
fortsæt med at læse
