Da norsk musik i slutningen af 1990’erne endelig tog sig sammen og trådte ud af skyggen fra a-ha, skete det med en række originale bands, der afskærmet af fjeldene havde syslet lidt med at finde deres egen stil, og pludselig brølede Kaizers Orchestra, Turbonegro og Motorpsycho ned over det europæiske kontinent med et musikalsk udtryk, man alligevel skulle have været rimelig isoleret for at finde på. Her ti år senere er verden som bekendt blevet mindre, globaliseringen har gjort det muligt at sidde på havnemolen i Thyborøn og høre, når en ny akkord bliver slået an på Samoa.
Det har ikke umiddelbart været en generel gevinst for norsk musik, men helt skidt står det ikke til for tiden.




























