Hun havde det hele. Whitney Houston var den kvindelige pendant til Michael Jacksons gennembrud som sort musiker på MTV i 1980’erne.
Hun solgte hundredmillioner af plader. Hun var guddommelig smuk. Og så havde hun en ubegribeligt stor stemme, der med blot en let vibration kunne få det indre krystalglas til at klirre og for fuld styrke kunne få ethvert gospelkor til at gispe efter luft. Men så gik hendes liv grassat. Sprut, kokain og aflysninger Et af pophistoriens største hits, ’I Will Always Love You’, blæste stadig med en jetmotors styrke ud ad alverdens radiohøjtalere, da Whitney Houston i starten af 1990’erne indledte sit tumultariske liv ved siden af musikken. Med den fallerede teenagestjerne Bobby Brown som ægtemand kastede Houston sig ud i en vild galop af sprut, aflyste koncerter og et ukontrollabelt kokainmisbrug, der i de senere år har markeret sig i billeder af en afpillet Whitney Houston, der mest af alt lignede en frit faldende junkie. Mens den globale medielunge både har holdt vejret for den hysteriske Britney Spears og været stakåndet i føljetonen om den uregerlige Amy Winehouse, har den store 1980’er-diva foretaget sin helt egen spiralnedstigning til helvedes nedre kredse af offentlig glemsel og bidende elendighed.
