Humøret har taget en dunkel drejning på Fallulahs andet album. Da den rumænskdanske sangerinde for snart tre år siden dukkede op med sine fyrige popsange på debuten ’The Black Cat Neighbourhood’, flagrede hendes lysende klare stemme lystigt rundt mellem oppiskede håndklap og sprællende melodier.
LÆS INTERVIEW Man skal ikke fucke med Fallulah
Det var smittende temperamentsfuldt og rev publikums opmærksomhed med i forbifarten. På opfølgeren er der mindre sus i skørterne, og de muntre tider, der har givet Fallulah enorm succes, er afløst af et afdæmpet udtryk på en samling sange, der er mindre spraglede og mere monotone. Ny dramatisk skønhed Man kan godt savne noget af den iltre energi og overraskelser i den ensartede lyd, men der er en ny dramatisk skønhed at finde i Fallulahs homogene udtryk, der faktisk gør ’Escapism’ til et bedre album end debuten. Fra det dramatiske åbningsnummer, 'Deserted Homes', forbi det uafrysteligt fængende 'Superfishyality' til den smukke afrunding på 'Car Window' får Fallulahs håndklappede pop selskab af tungere stammerytmer, og associationen til en Fallulah i bare tæer og tæt kontakt med naturen skyder som en sølvfisk gennem hovedet.
