Hun smiler næsten altid på billeder, den 40-årige Emma Louise Niblett, der siden 2001 har lavet musik under aliasset Scout Niblett.
På sin forrige plade, ’The Calcination of Scout Niblett’ fra 2010, trumfede hun endda sit brede tandpastasmil med en vinkende hånd på albumcoverets sort/hvide billede – hvilket med afstand var det mest imødekommende ved en plade, der var så rå og krads i sin primale blanding af forvrængede guitarer og lillepigevokal, at den stadig står tilbage som Nibletts sværest tilgængelige udgivelse til dato.




























