Fra følsom indierock i Girls til den delikate solodebut ’Lysandre’. Christopher Owens’ musikalske karriere har taget nogle bemærkelsesværdige drejninger, og nu er han så klar med ... en gospelinficeret popplade. En genre, han allerede flirtede med på en sang som den monumentale ’Vomit’ fra Girls’ svanesang.
The Sandmen genopfinder sig selv som dansksproget rockbandMen hvor gospelelementet her var som flødeskum på en storladen rocksang, er lyden af ’A New Testament’ nærmest demonstrativ i sin gnidningsfri produktion, og selv om Owens’ porøse vokal altid er fascinerende, er der noget ærgerligt endimensionalt over hans udtryk her. Bedst går det, når han på ’A Heart Akin the Wind’ skruer countrycharmen på, men end ikke en god portion blid lap-steel kan rykke ved det faktum, at Owens’ anden soloplade er et harmløst kvæk, der har foruroligende svært ved at finde fodfæste.
fortsæt med at læse
