Debutalbum drager med sfærisk elektropop og skandinavisk melankoli

Hypet. 26-årige Emilie Nicolas er klar til at indtage hele Norden med sit debutalbums blanding af sfærisk elektropop, skandinavisk melankoli og en intim stemme, der ligger et sted mellem Hanne Hukkelberg og Susanne Sundfør.

Lyt til artiklen

Oppe i Norge er de ved at gå i bro over Emilie Nicolas, der sidste år lagde en håndfuld sange ud på SoundCloud. Trukket frem af mystikken og den forførende ’Pstereo’ bredte begejstringen sig.

Nu er den 26-årige Emilie Nicolas klar til at indtage hele Norden med sit debutalbums blanding af sfærisk elektropop, skandinavisk melankoli og en intim stemme, der ligger et sted mellem Hanne Hukkelberg og Susanne Sundfør.

The William Blakes' nye album er en forbipasserende fornøjelse

De eksperimenterende og månesyge electro-kompositioner modsætter sig popsangens logik i fornemme forløb, og selv om den flydende tristesse i momenter mister intensiteten, drager Nicolas lytteren tæt ind til sig med stemmens spændvidde og pludselige temposkift. Den norske jubel er til at forstå.

Emilie Nicolas spiller på Jazzhouse 16. okt.

Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her