Hvis nogen skulle have glemt det, så er skotske Travis leveringsdygtige i nogle af de bedre hymner i britisk rock i de senere år.
Titler som ’Why Does It Always Rain On Me’ og ’Flowers in the Window’ bør være en del af i hvert fald krudtkammeret til en eventuel kanon over britisk populærmusik. Men i lighed med Oasis synes Travis, der i en karriere på 12 år har solgt over 10 millioner album i kraft af netop de gode sange, at have glemt den indlysende melodi på de seneste udspil, hvoraf sidste års lidt sukrede og kedelige ’The Boy with No Name’ er seneste bud. En mere ambitiøs linje På ’Ode to J. Smith’ satser Travis på en hårdere og umiddelbart mere ambitiøs linje, der måske nok er inspireret af amerikanske R.E.M. eller ligefrem White Stripes, men ender med blot at banke rust af det gamle skrog i en lang, bankende køre.
