Foto: PR-foto
Anmeldelser, cd-beat

Kritik Volbeat holder kursen

Volbeat er stadig benhårde og melodiske på opfølgeren 'Rock the Rebel/Metal the Devil'.

Anmeldelser, cd-beat
FOR ABONNENTER

Det store internationale gennembrud, dansk film for længst har fået, rider stadig musikbranchen som en mare, fordi det endnu ikke er lykkedes at plotte vores musik ind i de andres højtalere.

Trods krise og faldende cd-salg kan man jo altid drømme om at overraske den ganske verden med, at der findes den slags håb i sådan et lille land. Ikke alle lader det blive ved drømmene. I den kommende uge er tiden således inde til udspil nummer to fra tre danske bands med ambitioner, gåpåmod, opbakning og måske endda også talent til at klare sig i den knokkelhårde konkurrence internationalt.

Tungt gyngende tråd
At Danmarks måske efterhånden førende rockband, Volbeat, har det i sig, viste københavnerne allerede på den fantastiske debut ’The Strenght/ The Sound/ The Songs’, hvis blanding af rock’n’roll fra 50’erne, punk og heavy metal i nogle glødende melodier, overbeviste lyttere langt uden fra tungrockens højborg. Siden har Volbeat med stor succes turneret i Europa og opnået fornemme anmeldelser i blandt andet Tyskland.

Nu er opfølgeren, ’Rock the Rebel/ Metal the Devil’, klar, og den holder heldigvis kursen ud fra sit solide fundament af benhård, men melodisk og tungt gyngende tråd af den slags, Metallica engang var i stand til at spænde ud over masserne.

Samme høje klasse
Der er stadig plads til kitschede udbrud i retning af Johnny Cash i den campede ’Sad Man’s Tongue’ og ’Devil Or The Blue Cats Song’ med sanger Michael Poulsens vokale påmindelser om et indlysende forbillede, Glenn Danzig med den dystert dæmoniske blanding af Elvis Presley og Jim Morrison.

Og i ’The Garden’s Tale’ vover Volbeat endda at lade Johan Olsen fra Magtens Korridorer komme ind og bidrage med vokal på dansk, hvilket klæder den helt særegne sang. Den lyder som en dansk folkesang pakket ind i pigtråd og afsunget som absolut sidste fællessang langt ude over de små timer i en kolonihaveforening.

For resten af pengene holder Volbeat snotten koncentreret i rocksporet og fræser derudad. Desværre ikke helt med samme spændstige opfindsomhed som på debuten. Når Volbeat er bedst, er det til gengæld umuligt at høre det danske eller europæiske band, der rammer samme høje klasse.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce