Siden Rammstein bragede igennem samtlige tilgængelige lydmure kloden rundt, har vi ventet med tilbageholdt åndedræt på den næste store, germanske sensation. Den er nu kommet tordnende i form af kvartetten Tokio Hotel med hektisk, topmoderne pop-punk på modersmålet. Det er svært ikke at tænke på gode gamle Nena med de 99 luftballoner, når man hører teenagedrengenes energiske udfoldelser. Men man skal ikke hulens mange kvadratmeter ind på ’Zimmer 483’, før man bliver slået til køjs af musikkens enorme ensartethed og trættende kværnen derudad uden bare antydning af nuance.
Sådan lyder designerpunk med tilpas smudsige og iturevne klæder aus Deutschland. Lige så forudsigeligt, som at skæring tre, ’Springe Nicht’, er en ballade. Kedeligt som et boyband på springtur til en virkelig vovet spejderlejr. Rammstein kom og fyr flammekasterne af på ’Zimmer 483’.
