Lyt til artiklen
Tvivlen er på godt og ondt en af de mest fremtrædende karakteregenskaber hos den danske mand.
Spørg bare 32-årige Christian Juncker, der på sidste del af sin albumtrilogi om barndom, ungdom og voksenliv forsøger at slå rod i det modne. Uden helt at have greb om hverken roden, moden eller sig selv. De rigtige voksne »Det kan godt være, at jeg får kolde tæer/ for jeg er nok bedst til laissez faire/ min frihed må være det primære/ og mit ansvar sekundært«, synger vor ven allerede i albummets første sang, ’Enigheds Allé’.
