I sin lange række af inkarnationer har den 36-årige spradebasse par excellence Kid Rock bestemt sig for at genopstå som Rock’n’roll Jesus. En anløben prædikant med stil som en alfons og mere end bare et enkelt trick i ærmet. Ikke desto mindre fungerer den højpotente partyrock fortrinligt på amerikanerens album nummer 11. Kid Rock, der på sit scorekort har celebriteter som Pamela Anderson og danske Lykke May, er nok storskrydende og selvpromoverende som en gangstarapper. Men han leverer bragesnakken med nogle enorme hooklines, og remserne kører velsmurt i hangar i Kid Rocks egenartede, men effektive blanding af rap og sang.
Mange potentielle singler
Musikalsk placerer han sig et sted mellem firserikoner som Aerosmith og John Mellencamp med et funky beat under klassiske rockmelodier som hymnen ’Amen’, der naturligvis går ud på gyngende gospel. Inden ’All Summer Long’ spænder en sej tråd mellem fortabt ungdom og halvfjerdserrocken i form af Lynyrd Skynyrd. Man kan sagtens høre sig vred og misfornøjet på Kid Rocks selvfede amerikanerrock, men det kan ikke nægtes, at hele pibetøjet fungerer og underholder. Der er mange potentielle singler på ’Rock’n’Roll Jesus’, der lyder som det hidtil bedste udspil fra Kid Rock. Kunne være rigtigt skægt at opleve denne musikalske markedsudråber ved en dansk koncert snart, for eksempel på Roskilde Festival til sommer. Underholdningen vil være i top og dollargrinet indforstået.
