Lyt til artiklen
Som en mild og melankolsk udgave af Medina drypper Julie Maria en ligefrem og nærværende sorgbearbejdelse ned over lytteren på dette udprægede mellemspil. »Jeg vil hellere gå alene«, synger Julie Maria på den fine ’Kom’. Det gør hun så næsten i de spartansk arrangerede sange, hvis uomgængelige sårbarhed indimellem er lige så påtrængende som højtlæsning fra en poesibog fra femte klasse.
De ord, der messes, sukkes, hviskes og vrides ud over læberne, er ikke just poesi, sådan for alvor, men Julie Maria masserer dem med en energi, der havde været en større sag værdig.
