Jeg må indrømme, at det er sjældent, at sådan nogle bløde fyre, der sidder alene med deres popsange og klimprer i tangenterne, rigtigt får skovlen under mig.
Men det skal jeg love for, at den 29-årige canadier Tobias Jesso Jr. har gjort!
Hvad er det, der gør Jessos debutalbum ’Goon’ så appellerende? Jeg tror, det er kombinationen af en ung og særdeles nærværende stemme, der som sangskriver uimponeret og uden bagtanker fylder frisk luft og ungt blod på endog temmelig gamle flasker.
Vi skal et ordentligt spring tilbage i tiden for at finde de oplagte forbilleder bag al Jessos klaverballade. Harry Nilsson er helt oplagt.
Morten Bay: Apple gør klar til at smadre Spotify’Crocodile Tears’ kunne have været resultatet af et fælles fritidsprojekt for Nilsson og Elton John. Billy Joels bombastiske epik er til gengæld slet ikke i syne.
På ’Without You’ er det umuligt ikke at komme til at tænke på John Lennon fra ’Double Fantasy’-perioden. Så følsom, så drømmende, så rent ud pokkers blid!
Charmerende ligefremhed
Men så stuerent og agtværdigt er det ikke alt sammen. Der er en drenget naivitet over både kærlighedssangenes fraseringer og det smittende enkle klaverspil, som bl.a. på ’For You’ og ’Can We Still Be Friends’ får en gammel kending fra de tidlige 1970’ere til at komme i hu.
Forkætrede irske Gilbert O’Sullivan med pufhår og pludderbukser. Selveste Gylbert O’Sodavand, som netop har fået æresoprejsning af Diana Krall, der har taget hans ’Alone Again (Naturally)’ med på ’Wallflower’s opmarch af favoritter fra jazzdivaens opvækst.
Tobias Jesso Jr. er ingen veteran på piano. Faktisk har denne guitarist og bassist kun spillet klaver i to år. Måske er det en del af forklaringen på hans melodiers charmerende ligefremhed.
Tabt Serge Gainsbourg-musik er dukket op i en kuffertTil gengæld er hans historie på instrumentet en del af den historie, der gør ’Goon’ til en overraskende bevægende samling popsange og en relevant sangcyklus for unge til enhver tid.
Drenget og sårbart
Jesso prøvede i fire år at slå sig igennem i Los Angeles som bassist i et rockband. Det gik ikke for godt. Et parforhold gik i spåner på den hårde måde, hans mor fik kræft, der var knas med arbejdstilladelsen, og så daffede Tobias hjem til Vancouver, hvor han fik arbejde som flyttemand og slikkede sårene ved klaveret i fritiden.
En historie, der kunne have været ligegyldigt pressespin, hvis det ikke lige var, fordi det også er den historie, han fortæller så bevægende ligefremt på ’Goon’.
Russisk operachef fyres efter protester over fræk operaplakat’Hollywood’ med linjerne »Think I’m gonna try in Hollywood«, der midt i sangen om lyveprinsernes hovedstad er blevet til »Think I’m gonna fry in Hollywood« og til sidst i sangen er muteret til »Think I’m gonna die in Hollywood«, taler på den baggrund for sig selv.
Drenget, sårbart og om skuffede ambitioner og knuste drømme lige ud af posen, mens tangenterne kludrer i stå, og det hele sander til i syge horn.
Det rene guld
Det kunne alt sammen have været lige så corny som ærligt, hvis det ikke var, fordi Tobias Jesso Jr. også åbenbarer en virkelig fin og sårbar side.
’Just a Dream’ er det rene guld, og ’Bad Words’ er simpelt hen en supersart dirrende kærlighedssang, hvor den diskrete forvrængning af vokalen passer til tekstens fortrydelse og bøn. »Won’t you come on home?«. Spørgsmålet er ikke just nyt, men jeg har ikke hørt bønnen udtrykt så insisterende længe.
TV-2 tabte koncerten i Vega på gulvet med trægt andet sæt og bedaget far-humor’Goon’ er inderlige popsange og ærlige ballader. Historien om en ung mand, der ville erobre verden, men måtte stikke halen mellem benene.
Blot for at finde sig selv og vinde det halve kongerige hjemme blandt sit tilsyneladende kuldsejlede livs kun halvvejs udpakkede flyttekasser.
Hippe venner i kulissen
Den suveræne nederlagssang og fødte klassiker ’Leaving Los Angeles’ bliver således sin egen profetis negering.
For Tobias Jesso Jr. er jo selvfølgelig nu tilbage i Los Angeles, hvor de store drømme og de store nederlag vokser side om side på træerne. Hvis bare man får chancen. Og den har Jesso jo nu.
Musik i Lejet klar med tre nye navneApropos Gilbert O’Sullivan er det ofte den enkle følelse og den slagfaste popmelodi, der lever længst, og her kan de bedste sange fra ’Goon’ meget vel vise sig langtidsholdbare.
Og i modsætning til den gode Gilbert med den folkelige opbakning og hånlatteren i kulissen har Tobias Jesso Jr. alle de hippe venner, man kan ønske sig.
Danielle Haim spiller trommer, og blandt dem, der har givet en hjælpende hånd med ved ’Goon’s tilblivelse, er Girls-bassisten JR White, Patrick Carney fra The Black Keys og John Collins fra The New Pornographers.
fortsæt med at læse
