Iceage-frontmands soloudspil slingrer en tand for søsygt

Karakteristisk. Elias Bender Rønnenfelts vokal har sin helt egen, distinkte lyd.
Karakteristisk. Elias Bender Rønnenfelts vokal har sin helt egen, distinkte lyd.
Lyt til artiklen

Det ligner på afstand en fin idé at lade Iceages afsporede godstog af en frontmand, Elias Bender Rønnenfelt, lave en soloplade. Men debuten fra Marching Church, der ud over Rønnenfelt selv tæller folk som Kristian Emdal og Anton Rothstein fra Lower, Cæcilie Trier og Puce Mary, slingrer en tand for søsygt til, at pladen er helt vellykket.

Her er ellers gode ting at komme efter. Som den dejligt skrydende ’King of Song’, balladen ’Your Father’s Eyes’, der folder sig yndigt ud i fuld blæserflor og den stejle Nick Cave-agtige midnatsblues ’Calling Out A Name’.

SE TV

Iceage: Det er bedst, når man har lidt blodsmag i munden

Men pladens improvisatoriske natur spænder ben for sig selv undervejs på ’Hungry for Your Love’ og ’Every Child’, der virker mere som fabulerende mareridtspoesi end egentlige sange.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her