Da Shaka Loveless i 2012 udsendte sit debutalbum, kaldte jeg i min anmeldelse en af sangene for selvhjælpsreggae. Det var lidt dumt.

Primært, fordi Shaka Loveless er andet og mere end reggaemusiker. Han er en af Danmarks største popstjerner, og på grund af hans afslappede facon og store, ubesværede stemme er det ikke svært at forstå, hvordan dét hænger sammen.

Men her noget nær præcis tre år efter debuten er det sympatiske selvhjælpselement i Shaka Loveless’ musik noget af det, jeg savner på hans tredje album, der følger op på ’Det vi sku’ miste’ fra 2014. Halvandet år er gået, og måske skulle Loveless have brugt lidt længere tid på de ti nye sange.

INTERVIEW FRA 2014:

Nok er der noget befriende uhøjtideligt over hans musik. Men ét er at være poppens følsomme, ukrukkede klodshans, som Loveless blev det på ’Tomgang’ i 2012, et af de fineste dansksprogede gennembrudshits de seneste år. Noget andet er at bevæge sig ud, hvor man rent lyrisk ikke længere kan bunde. Og her virker Shaka Loveless stadig stærkest, jo mere konkret og direkte han bliver i sine tekster.

Den musikalsk veloplagte ’Venus’ pirker således forsøgsvis til ytringsfrihedsdebatten, men teksten kortslutter fuldstændig i et forsøg på at koble klicheer som »vi er inde at sidde i intetheden« sammen med et billede på en kvinde, der danser problemerne væk. Det er desværre bare så kluntet udført, at det nærmest spænder ben for sangens ellers gode, gæve tempo, hvor antydningerne af et kækt klaver gemmer sig lidt for langt nede under den anmassende synthesizerfigur, der holder sangen oven vande på bedste 2015-maner.

Ufarlig familiefest

Langt mere vellykket fremstår isoleret set Medina-duetten ’Ud af mørket’ med gyldent omkvæd og gennemført poppet produktion. Men sangen er også emblematisk for et centralt problem på ’Til vi ligger’. Med gæsteoptrædener på næsten halvdelen af sangene minder pladen lidt om et afsnit af tv-programmet ’Toppen af poppen’ på TV 2, hvor Loveless for tiden er med.

Det er sødmefuld underholdning, men også lyden af totalt ufarlig familiefest, og værst af alt: Det stjæler fokus fra lyden af Shaka selv.

Værst går det på den hiphoppede ’Lad det ligge’, hvor rapperen Jooks, der normalt ellers ikke har svært ved at sætte to sætninger sammen, uden det hele braser sammen, imponerer på den dårlige måde med linjerne »Jeg’ så blæst/ jeg burde hedde storm«, mens et trægt beat logrer bøvet nedenunder.

FROKOSTINTERVIEW FRA 2012:

Det er en skam, fordi Loveless netop har en baggrund i den glimrende hiphopgruppe The Gypsies, der tilmed bliver backingband på Shakas forestående efterårsturné. Det ligner en virkelig god idé, som man med fordel kunne have leget mere med i studiet for at give de lidt undervældende nye sange noget tiltrængt spræl.