0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Shaka Loveless gør op med genrefascismen

Nu skal musikeren, der hader at lægge sig fast på en bestemt stil, bevise, at han er langtidsholdbar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth

Mangfoldighed. Det er generelt en værdi, der værdsættes for lidt, mener Shaka Loveless. Derfor er han glad for på ottende år at bo på Nørrebro i København.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som han læner sig ind over bordet i pladeselskabets lokaler på Christianshavn, ligner han netop det, han er: en blanding af sej bad boy og sød popdreng.

Fregnerne danser lystigt på den brede næse, mens øjnene sender et mere dystert blik.

»Genrefascisme er forfærdeligt«, siger han.

»Hvis jeg blev tvunget til kun at spille én genre, så ville jeg holde op med at lave musik«, tilføjer han.

3. februar udkommer hans andet album ’Det vi sku’ miste’. Singlen ’Dengang du græd’ fra den kommende plade er indtil videre blevet streamet omkring 3,6 millioner gange.

LÆS OGSÅ

Og ligesom på forgængeren blandes reggae, r’n’b og pop rask væk med hiphop og melodiske, men alvorstunge dansksprogede sangtekster, så det bliver til den helt særlige Shaka Loveless-lyd. Han vil helst ikke beskrive sin musik for ikke at sætte sig selv i bås, men nødtvungent kalder han den for ’Urban Pop’, der er tilpas ukonkret til, at det går an.

Shaka Loveless kan nemlig ikke fordrage det, han betegner som »genrefascisme«.

»Det er for eksempel at sige: ’Jeg laver kun reggae, for det er det eneste, der er fedt«, forklarer han.

Mere end en døgnflue
Det er fint nok at være vild med at spille en bestemt slags musik, problemet opstår ifølge ham, når man hævder, at en genre er de andre overlegen, og at de resterende som følge deraf ikke er værd at bruge tid på.

»Så har du taget en smuk ting som musik, der i virkeligheden skal skabe samhørighed og er kommunikation, og brugt den til at lukke dig selv inde«, siger han.

Og kærligheden til mangfoldighed kendetegner ikke kun hans tilgang til musik, men også til politik, hans hood, Nørrebro, vennerne og alt andet i livet.

Shaka Loveless debuterede i 2012 med pladen af samme navn, hvorfra hittet ’Tomgang’ blev det femtemest spillede nummer på Spotify og fik masser af airplay både i radioen, hvor singlen blev ’P3’s Uundgåelige’, og under den åbne himmel, hvor det nærmest virkede, som om nummeret blev sat på repeat til sommerens gadefester.

Det er nu, den 29-årige musiker skal bevise, at han med sine alvorstunge popmelodier er mere end en døgnflue.

Selvhjælpsreggae er ikke helt galt
Nummeret ’Tomgang’ handler om, hvordan Shaka Loveless og hans slæng en overgang tog for mange stoffer, og hvordan særligt en af vennerne kom alt for langt ud.

Og på ’Det vi sku’ miste’ tager han igen afsæt i sine egne erfaringer.

Men hvor den første plade arbejdede med en dualitet og både handlede om ham selv og den omkringliggende verden, er omdrejningspunktet for den nye plade i endnu højere grad det indre. Og temaet er forgængelighed. Op til at arbejdet med pladen skulle begynde, gik Shaka Loveless og hans kæreste fra hinanden, og det har i høj grad præget stemningen på pladen.

»Jeg tager altid afsæt i personlige ting, og den nye plade tager helt sikkert udgangspunkt i, hvordan jeg havde det i kølvandet på bruddet«, fortæller han.

LÆS MERE

Derfor er det ikke helt galt at tale om ’selvhjælpsreggae’, som en anmelder her på avisen tidligere har kaldt hans musik. Altså lige bortset fra »at det ikke kun er reggae«, pointerer Shaka Loveless og griner.

Veksler på det hele
Hans inspirationskilder er mange.

På efterskolen blev han introduceret for kunstnere som Sebastian og Skousen og Ingemann, hvis nummer ’Herfra hvor vi står’ han lavede en genindspilning af på sin debutplade.

Han har hørt Hendrix og Beatles, spillet for rapperen Jokeren og gruppen Outlandish og været en del af bandet The Gypsies, som spillede hiphop og r’n’b, samt poprockbandet Are We Brothers?.

I processen med at skabe nye numre lader han underbevidstheden trække veksler på det hele og kan så først senere for eksempel se, at »der har jeg da godt nok fået mine 80’ere på«.



Det var, da 1980’erne netop var blevet til 90’erne, at Shaka Loveless første gang sad med et instrument i hånden. Hans far, den amerikanske musiker James Loveless, havde beordret ham til at prøve at spille musik, fordi han tænkte, at det ville være noget for den dengang 11-årige Shaka Loveless. Drengen valgte guitaren, og fra første time var han solgt.

»Det er noget af det gode ved USA, at børnene ikke bare altid får lov til at bestemme selv. Det var god pacing«, siger Shaka Loveless med resterne af en aarhusiansk accent og klør de sorte skægstubbe på højre kind.

Måleenhed: joints/time
Shaka Loveless’ mor er dansk, og han er født i Danmark og delvis vokset op i Østjylland, primært Aarhus, og på Ibiza, hvor familien boede, da han var lille.

Og de små velmente skub er noget, forældre benytter sig alt for lidt af i Danmark, mener han:

»Hvis du siger, at dit barn skal et eller andet , så vil alle de andre voksne tænke ’Hvad fanden laver du? Du begrænser dit barn!«.

Men begrænset føler Shaka Loveless bestemt ikke, at han er blevet.

Efter folkeskolen rådede hans mor ham til ikke at gå direkte i gymnasiet. Og det var et godt råd, for på det tidspunkt ville det bare være gået op i at undersøge, »hvor mange øl jeg kunne nå at drikke, og hvor mange joints jeg kunne nå at rulle i timerne«.

Senere er han to gange begyndt på en hf, men sidst blev han smidt ud på grund af for meget fravær – musikken tog al hans tid. Ikke for tæt på


Når Shaka Loveless i dag sidder med guitaren og skal skrive sangtekster, arbejder han ofte i et flow, hvor han fører pennen uden at tænke over, hvad der kom ned på papiret, og først senere tager stilling til, hvad der egentlig står.

På den måde kan han komme længere ned i materien ved at skrælle de første lag af bevidsthed af.

»Så har man ikke det der filter på, og så bliver det mere en følelse, man kan skrive ud«, siger Shaka Loveless.

På den måde renses teksterne for konkrete hændelser og beskriver i stedet en række fornemmelser, og det gør, at de fortællinger, der som udgangspunkt var meget personlige, bliver mere almene, fordi lytteren kan danne sine egne billeder, mener han.

Annonce