Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
myte. Shaka Loveless er et af de danske eksempler på, at det ikke er komplet håbløst for kunstnere at tjene penge på Spotify.
Foto: PR/Thomas Ryming

myte. Shaka Loveless er et af de danske eksempler på, at det ikke er komplet håbløst for kunstnere at tjene penge på Spotify.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mytedræber: Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester

En myte, at det skulle være umuligt for musikere at tjene penge på streamingtjenester, siger pladeselskab.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oppe på førstesalen i en gulkalket ejendom på Christianshavn står Casper Bengtson i sine blå jeans, polo og blazer.

Over cd-reolen bag ham hænger musikplakater, mens rummets øvrige vægflader er dækket af indrammede guld- og platinplader. Han tager to sammenklipsede papirbundter op og bevæger sig over i kontorets lænestolsarrangement. En halv kop kold kaffe står efterladt på bordet i selskab med en pladekontrakt med en gul post-it-seddel på.

»Jeg tror virkelig, at det er ved at vende – måske sker det allerede her i 2013«, siger han.

Casper Bengtson er direktør for Universal Danmark, der er landets ubestridt største pladeselskab, og han er en positiv pladeboss. Eller det vil sige, det ord bruger de ikke rigtig længere.

Pladebranchen er midt i en glidende takling af det danske sprog og foretrækker det bredere begreb ’musikselskab’ frem for pladeselskab. For det handler ikke længere om plader.

Nej, det, som har fået optimismen tilbage i en branche, der ellers har været i frit fald, er de nye musikstreamingtjenester som Spotify og Wimp, der er begyndt at tilføre musikkens kredsløb nye penge. Og trods beskyldninger om det modsatte er det ikke småpenge, streamingtjenesterne kanaliserer ud i systemet.

LÆS OGSÅ Bengtson rækker de to sammenklipsede papirer over bordet. De er fyldt med tal og grafer, der viser, hvor mange gange kunstneren Shaka Loveless er blevet afspillet på Spotify, siden han udgav sin første single i april 2012. Det er knap 12 millioner gange – eller 41.000 gange daglig. »Han er også i superligaen, en udpræget streamingartist«, forklarer Casper Bengtson, der har trukket tallene frem af et af musikbranchens nye yndlingsværktøjer: Spotify Analytics.

Et program, der lader indviede samarbejdspartnere gå bag om hitlisterne og se, hvem der lytter til musikken – f.eks. aldersgruppe og kønsfordeling: 70 pct. af Shaka Loveless’ lyttere er under 22 år, og 60 pct. er mænd. Man kan også bede Spotify om at trække lyttertal fordelt på landsdele, hvilket kan være smart, når man skal planlægge turné.

Shaka Loveless gør det
Shaka Loveless er et af de danske eksempler på, at det ikke er komplet håbløst for kunstnere at tjene penge på Spotify. Tjenesten har sammen med andre streamingtjenester fået ry for nærmest ikke at kunne generere penge til musikere overhovedet.

Tilbage i 2010 svømmede musikmedier over med den påstand, at Lady Gaga skulle have fået 1.000 kr. for en million afspilninger derinde, og så var konklusionen nærliggende: Hvis ikke hun kan tjene penge, hvem i alverden skulle så kunne?



Gagahistorien viste sig senere at være forkert, og i dag er der kommet mange flere penge ind i systemet. Derfor, fortæller Casper Bengtson, indtjener Shaka Loveless og hans 12 millioner afspilninger faktisk en hel del penge. Hvor mange det er, vil Casper Bengtson til gengæld gerne holde hemmeligt.

Og så er vi fremme ved grundproblemet i den store diskussion om, hvordan det nye musikmarked fungerer: Det er ikke svært at finde folk, der gerne vil fortælle, hvor få penge de tjener, og fremvise beløb og eksempler. Til gengæld bliver den modsatte påstand – at der rent faktisk er penge at tjene på streaming – sjældent til andet end netop det: en påstand.

Men denne gang ender det med, at direktøren ombestemmer sig, og dagen efter interviewet med Politiken sender han en mail til avisen, og i den mail står et tal. Tallet fortæller, hvor mange penge Shaka Loveless har tjent ind på streaming.

Det store pengelokomotiv
Den er vel efterhånden feset ind hos de fleste: Internettet har ændret musikforbruget og vendt op og ned på mulighederne for at tjene penge i musikbranchen. Og især musiktjenesten Spotify har de seneste år gjort sit for at få optimismen tilbage i dele af branchen.

I Sverige og Norge har forbrugerne haft adgang til streamingtjenesterne et par år længere end herhjemme, og der er branchens indtægter på indspillet musik begyndt at stige for første gang i umindelige tider.

Her i januar har pladeselskabernes organisation IFPI udsendt årsrapporter, og i Sverige viser tallene, at indtjeningen steg med 14 procent siden sidste år, og at det skyldes vækst i streaming. På alle andre områder bliver pengestrømmene stadig svagere.

I Norge er den samlede indtjening steget 7 pct., og også her er streamningen det lokomotiv, der driver væksten frem. Det bliver tydeligt, hvis man ser det over en årrække: I 2010 udgjorde streaming 13 pct. af indtjeningen; i 2011 var det 32 pct. I dag er det 45 pct., og den norske branche mener, at toppen langtfra er nået.

Vender vi blikket hjem igen, er der ingen friske tal at hente, for IFPI er ikke færdige med deres årsrapport endnu. Men IFPI’s kommunikationschef, Lasse Lindholm, vil dog gerne sige, at de kan se, »at streaming er ved at tage fat«, og at branchens optimisme »ikke er ubegrundet«.

Hos Koda, foreningen, der varetager komponisternes rettigheder, kan man komme med et mere præcist bud. De modtager omtrent 12 pct. af streamingtjenesternes indtægter og fordeler dem videre til komponister og sangskrivere.

Over for Politiken har Koda foretaget en fremskrivning af de forventede indtægter fra streaming: Hvis den kvartalsvise vækst fra 2012 fortsætter i år – og det regner de med – så vil man se en vækst i streaming på 159 pct. i år.

»I 2012 havde Koda en omsætning fra streamingtjenesterne på omkring 23 mio. Hvis udviklingen fortsætter, forventer vi en omsætning i 2013 på godt 59 mio. kr.«, lyder det i en mail fra Koda.

Og hvis nu det havde været sådan, at alle festede løs over væksten og de rullende millioner; hvis alle jublede på musikkens vegne, så kunne artiklen slutte her, og vi kunne alle gå ud og nyde dagen. Men sådan hænger det ikke sammen. Rigtig mange musikere føler nemlig, at de er blevet hægtet af. De oplever nærmest, at de bliver snydt.

Bedre for Gaga end Gnags
Halvt i spøg fortæller jazzmusikeren Pernille Bévort, at vilkårene for indspillende musikere i dag nærmest er værre end for prostituerede:

»Der får man i det mindste penge for at blive udnyttet«, siger hun.

Saxofonisten udgav sit 8. album – en dobbelt-cd – gennem selskabet Gateway under Dansk Musikerforbund og stod derfor selv som producent og kunne høste hele overskuddet fra streamingtjenesterne uden at dele med et pladeselskab. I gennemsnit viste det sig, at hun fik 2 øre per afspilning fra Spotify.

»Som almindelig musiker er det svært at se, hvordan det nogensinde skulle kunne bringe noget tilbage til mig som skaber. Jeg har brugt tid på at skrive musikken, indstudere den, aflønne et studie for indspilning, miksning og mastering«, siger hun.

I alt har hun lagt omkring 50.000 kr. af egen lomme for at producere dobbeltalbummet, så vejen op til at gå i nul synes meget, meget lang.



»Det er, som om forbrugerne er blevet vænnet til, at musikken er nærmest gratis. Regningen for, at musikken skal være så skidebillig, lander hos dem, der skaber den«.

En ting er Pernille Bévorts egen situation, noget andet er, hvad det nye musikmarked gør for bredden af dansk musik, og hun savner, at der er nogle i debatten, der vil stille sig op og sige, at udviklingen kan få store konsekvenser for mangfoldigheden og dermed også på længere sigt for forbrugerne.

Og det vil Anders Laursen, formand for Dansk Musikerforbund, faktisk gerne: »Jeg synes, det er et samfundsproblem, at kunstnerne inden for musik ikke får noget af betydning ud af det her. Det synes jeg er et kulturelt problem«, siger han.

Hvem får pengene?
Spørgsmålet er så, hvem der får pengene? I december kunne Spotify fortælle verden, at de havde kanaliseret mere end en halv milliard dollar ud i det globale musikmarked – et forholdsvis lille beløb set i den store sammenhæng.

Men vigtigt er det for selskabet at forklare, hvordan mere end 70 procent af de indtægter, der kommer ind i systemet, bliver givet videre til rettighedshavere som komponistorganisationer og musikselskaber.

Så hvis man allerede nu – halvandet år efter at Spotify kom til Danmark – skal udspalte vindere og tabere i det store pengespil, så står det rimelig klart, forklarer Mikael Højris, konsulent hos Dansk Musikerforbund og forfatter til bogen ’Den nye musikbranche’.



»Der er ingen tvivl om, at de selskaber, der står til at tjene allerflest penge på streaming, er de helt store selskaber, der har kæmpe mængder af repertoire, der bliver gjort tilgængelig online. Det er logisk nok, for selv om betalingen for den enkelte stream er forsvindende lille, kan det blive til en del i sidste ende, hvis man har millioner af streams til højre og venstre«, siger han.

Som en indskudt bemærkning bør det også lige fortælles, at verdens tre største musikselskaber – Sony, Warner og Universal – alle er medejere af Spotify og altså også vil høste af et fremtidigt overskud fra tjenesten. Men de penge går ikke til kunstnerne. De kan kun tjene penge ved at blive spillet, og det kan gøre det svært. Som Mikael Højris siger:

»Medmindre man er Lady Gaga eller Justin Bieber, er det svært at tjene penge«.

Håbløs situation for 5-7 år siden
I et mødelokale i det indre København har Nicolaj Hyltén-Cavallius rejst sig fra laminatbordet og er trasket hen til et whiteboard for at forsøge at illustrere pengestrømmene fra streamingtjenesterne.

Som kommunikationschef for Koda er han lidt nervøs for, at organisationens holdning til streamingtjenesterne bliver opfattet som »fuldstændig lalleglad«. For mange medlemmer er utilfredse med indtægterne derfra.

LÆS DEBATINDLÆG

Han tegner et lagkagediagram på tavlen og forklarer, at Koda får omtrent 12 procent af indtægterne fra streamingtjenesterne til at fordele til medlemmerne. Det er faktisk en bedre deal, end de havde på cd’erne, hvor det var ca. 9 pct.

Og så er der tre vigtige pointer at tage med fra Koda: For det første er pengene, der kommer ind på streaming, nye penge i systemet.

»For bare 5-7 år siden var internettet et rent cowboyderland«, siger Nicolaj Hyltén- Cavallius.

»Der var ingen penge i det, og det var en håbløs situation for kunstnerne«.

Som lokalradio i Frederikshavn
Med streamingtjenesterne er der opstået et digitalt musikmarked, hvor der rent faktisk flyder penge til kunstnerne, når man som Koda ser på den samlede omsætning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld ser han det som en fejlslutning at sammenligne indtægterne fra streaming med dem fra det fysiske salg. Og det er pointe nummer 2: Når man streamer, køber man jo ikke musikken, men betaler for adgang til den. Hos Koda kan de godt lide at sammenligne med radioen, som man betaler licens til.

»Og så kan det godt være, at 10.000 afspilninger på Spotify lyder af meget, men i lyttertal svarer det altså til at få en enkelt afspilning på lokalradioen i Frederikshavn«.

For det tredje er det vigtigt for Koda at få med, at musikerne skal have is i maven. Det er stadig et nyt marked, og som flere og flere begynder at betale abonnement for musikken, kommer der flere og flere penge igennem, som kan komme musikerne til gode. Ifølge Nicolaj Hyltén-Cavallius må man være pragmatisk.

»Vi er kommet derhen, hvor vi anser vores aftale som fornuftig. Vi vil selvfølgelig altid arbejde for at få mere, men ellers er der jo også den mulighed, at kunstnerne går til deres pladeselskaber for at se på deres kontrakter«.
En sidste mellemregning

Og så er vi ovre i en sidste mellemregning i forhold til at kortlægge streamingens økonomi. Der er nemlig to ting, der er helt afgørende for, om en kunstner tjener penge på streaming.

Nummer 1 er naturligvis, at sangene bliver afspillet rigtig mange gange. Men nummer 2 er mindst lige så afgørende for en masse kunstnere: hvordan pengene bliver fordelt mellem kunstner og pladeselskab.

Langt størstedelen af pengene fra streamingtjenesterne – som tommelfingerregel omkring 60 pct. – går til musikselskaberne, og så afhænger det af kontrakten mellem kunstner og selskab, hvor meget hver enkelt får.



Da musikken primært blev solgt som cd’er, var en standardløsning, at kunstneren fik omkring 12-15 pct. af salget i royalty – for der blev brugt mange penge på produktion, transport og butikker osv.

For en del kunstnere er den fordeling flyttet med over i den digitale verden, hvilket er til stor glæde for pladeselskaberne, der jo har kunnet skære udgifterne til cd-produktion fra og i mange tilfælde kan gafle størstedelen af profitten til firmaet.

I nyere kontrakter er det dog blevet mere normalt at fordele de digitale indtægter 50/50.

En halv million til deling
Præcis hvilken kontrakt Shaka Loveless har med sit selskab, ved vi ikke, men vi kender altså det beløb, som Shaka Loveless har skrabet ind via streamingtjenesterne – altså både Spotify, Wimp og TDC Play. Til fordeling mellem kunstner og pladeselskab er omtrent 510.000 kroner siden april rullet ind – især drevet af de to hitsingler ’Tomgang’ og ’Ikke mere tid’.

Det er, hvad Casper Bengtson fra Universal kalder »en pæn aflønning per hitsingle«. Shaka Loveless’ co-manager Peter Skovsted er også godt tilfreds – situationen taget i betragtning:

»Streaming er et enormt vigtigt område. Det er et område i udvikling, og der er penge i det nu, kan man se. Men det er vores klare forventning, at der kommer til at være flere penge i det i fremtiden«, siger han.



Manageren er enig med de mange utilfredse kunstnere i, at stykbetalingen fra især Spotify stadig er for lav, men lægger vægt på, at markedet er i en opstartsfase.

»Man er nødt til at se på, om der er nogle, der får pengene i stedet for os. Hvis tjenesterne havde et kæmpe overskud, så var det et problem, men sådan er det ikke. Det kannibaliserer ikke noget, men skaber mere omsætning samlet set«.

Der findes faktisk en meget simpel måde at kunne give kunstnerne flere penge på per afspilning i streamingtjenesterne. Spotify, Wimp og de andre selskaber kunne bare udelukke alle de kunder, der ikke betaler for servicen, men bruger den gratis del, fortæller Thor Martin Jensen, der er talsmand for Wimp i Danmark.

Kamp med den gratis arm

Det ville også bare betyde, at man ville få meget færre afspilninger, at udbredelsen ville gå meget langsommere, og at en masse brugere muligvis ville sive tilbage på det ulovlige downloadmarked, hvor musikbranchen ikke får en eneste øre. For streamingtjenesterne betaler også for musikken i gratisdelen. »Det er ikke en god forretning for os endnu. Vi har røde tal, men det er en langsigtet investering«, siger han. Ideen med en gratis del er at lokke folk over på den betalte del med tiden – og så kan det blive en god forretning, som i Norge og Sverige. Og forventningerne i markedet er store.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

I denne uge kunne man læse i New York Times, at Spotify, som sammen med Pandora (der ikke fås herhjemme) er markedets største, vurderes til at have en værdi af 3 mia. dollar.

Der er bare et par temmelig lange skridt tilbage, før tjenesterne udlever deres potentiale, forklarer Thor Martin Jensen fra Spotifys konkurrent Wimp:

»Vi prøver at bevise, at den her forretningsmodel fungerer for alle parter, og vi begynder at se tegn på det i Norge og Sverige som de første lande i verden. Men det er altså noget, der tager tid«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden