Er det en fodboldkamp eller en popsang? Et øjeblik er jeg i tvivl, da menneskemassen på titelnummeret ’A Head Full Of Dreams’ af karsken bælg bakker op bag Chris Martin og hans guttermænd i Coldplay, som var de til kamp på Stadium of Dreams.
I sidste ombæring valgte Coldplay ikke at turnere i kølvandet på det følelsesmæssigt ømskindede og musikalsk intime ’Ghost Stories’. Men denne gang er der ingen tvivl. Nu skal der turneres!




























