Først lyder det, som når en velvoksen mand trækker en lang prut op fra buksernes dyb efter en god og tung frokost. Så starter rytmen. Svup, svup, svup siger det. Som slog nogen i en våd blåskimmelost. »Oh no«, synge-sukker en kvindestemme advarende. Værs'go, der er serveret. Elvis har en kvinde til bords. Med kniv, gaffel og giftigheder. Men det fungerer alligevel ikke helt, sukker han surt. »It was so much easier, when I was cruel«. Sceneriet og menuen lyder måske nok meget mærkelig. Ikke desto mindre er 'Cruel2', som sangen hedder, en af disse lækkert snigende Elvis Costello- sange med cool, twangy guitar og en fornemt glidende melodilinje bag en tekst, der former sig som en godt fortalt novelle. Eller en film, hvor ABBA's 'Dancing Queen' så skævt som et surt smil optræder på gæstelisten. Et forunderligt nummer i sandhed. Vrissen, emsig og energisk som i sin pure ungdom er Declan Patrick MacManus tilbage allerede på første sang, '45'. For første gang i seks år med et regulært album med egne, fine sange. Selv om Elvis Costello, som han har foretrukket at kalde sig, siden han skiftede et job som kontorist ud med tilværelsen som komponist og sanger, ser tilbage på de gode dage, da far var rigtig ond i sulet, er der stadig godt tryk på vitriolkogeren. I det hele taget er der kommet meget godt ud af Costellos irske sangsnedkeri denne gang. Manden har nået moden alder og fremstår uden illusioner over for en omverden, der ofte kun kan nyde noget, den ved er løgn, som det hedder i den typiske sylespidse 'Tart'. »Well, I believe we just/ become a speck of dust ... we're only flesh and bone, why don't we leave it alone«, spørger Costello i den fint pulserende 'Dust'. Støv, det er alt, hvad vi er og bliver. Men støv er i det mindste ærligt, en egenskab, der ifølge vor mand på planeten Elvis ikke præger synderligt mange jordbeboere. I 'Alibi' hudfletter en djævelsk drillende Elvis Costello sine medmennesker for alle vores fedtede undskyldninger og livsløgne. »You did it, cause you wanted/ Alibi Alibi/ and you take it, because you need it/ but if I've done something wrong/ there'll be no ifs and buts/ cause I love just as much/ as I hate your guts«, vrisser sandhedsvidnet, som senere konstaterer: »you're stupid and you're lazy!« Nogle gange føler man sig næsten forpligtet til at sige undskyld, at man sådan dristede sig ind i disse Hadets Hader hos hans Bedrevidende Højhed. Men de giftigtgrønne spytklatter fra Elvis Costello er selvfølgelig i lige så høj grad rettet mod ham selv som lytterens uskyldige øre. En formildende omstændighed er den lette og lækre produktion med flot lyd til alle instrumenter, koret og Elvis' egen stemme. Kan man tåle al den ærlighed, er 'When I Was Cruel' et godt og solidt album fra Elvis Costello uden dog at rangere blandt de bedste. Dertil er der trods alt lidt for langt mellem de klare og koldt serverede snapse som 'Cruel2', 'Dust', 'Blue Window' og den nedtonede, næsten Nick Cave'ske 'Radio Silence', som runder et fint album af. Hvad er en Blå Costello? Hele svaret får vi ikke her, men i hvert fald er 'When I Was Cruel' en letbitter, langtidsholdbar og fyldestgørende sag med en meget god og lang eftersmag.