Gennem hele albummet får Slater hjælp af den normalt temmelig gennemsigtige Ricky Barrow fra kollegaerne The Aloof, og de har minsandten inspireret hinanden til et album fyldt med lettilgængelige, poppede teknosange - iklædt Barrows intelligente og indlevede små(kærligheds)fortællinger. Lydkilderne er ikke præget af overvældende diversitet, som f.eks. hos Basement Jaxx, vi taler tekno, bestående af technolyde fra computerens synthesizerbank. Men det er hylende medrivende, enkelt og poppet produceret. Uden at lade hjernen blive derhjemme har Luke Slater med andre ord genfundet glæden ved tekno. Og jeg har genfundet glæden ved Slater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























