Men så dukker 'There's A Reason For It' op. Umiddelbart endnu en velgjort popsang af den slags, der går i et med sommernatten som blød Bailey's på en bund af mange isterninger, lange silkekjoler og dugtunge Morgenfruer med forførende duft. Dog i en lidt mere raffineret produktion, som pludselig åbner sprækkerne i A-has ellers så solide klubhus for modne drengebands, der er endt som old boys-bands. Og måske er en anelse bitre over det. »Youth is wasted on the young«, som A-ha med Oscar Wildes ord konstaterer i cd-bookletten. Æren for knasterne må tilskrives den britiske producer Ian Caple, som dukker op enkelte andre steder på det pletfri album og kaster et par knager ind, hvor man kan hænge sin nysgerrighed i nogle minutter. Det klæder i den grad de tre ikke helt længere helt unge nordmænd, sanger Morten Harket, 42 år, Paul Waaktaar-Savoy og Magne Furuholmen. For selv om A-ha lige siden 80'er-hittet og gennembruddet 'Take On Me' har været fine melodimagere, kan man godt blive en anelse for døsig af den velordnede skønhed, der er blevet det modne A-has varemærke. Siden det overraskende, men solide comeback i år 2000 med albummet 'Minor Earth, Major Sky' er trioen blevet et attraktivt livetilbud, hvilket det store billetsalg til næste uges to koncerter herhjemme bevidner. A-ha, det er aldrig for sent, er læren af de elegante nordmænds tilbagekomst. Men sig det for Guds skyld ikke til Drillo, vel?