Men nummeret, der gør, at man tror på X-Press 2 som andet og mere end et toptunet fænomen, er 'Lazy'. Et behageligt housespor hilser pænt goddag-goddag på David Byrne, og Mr. Talking Heads er mand for at hilse så pænt igen, at kasketten snurrer på issen. 'Lazy' er med sin hyldest til dovenskabens adfærd et af forsommerens charmerende og overraskende hit fra venstre. Nok så vigtigt er der ikke tale om en enlig svale. 'Lazy' er indiskutabelt albummets scoop, men også på 'I Want You Back' og 'Call That Love' afslører X-Press 2 interessante takter i stævnemødet mellem beat og vokalist. Særest og sjovest er 'I Want You Back' hvor den afgrundsdybe stemme tilhører Yellos Dieter Meier, mens Steve Edwards fra Perfection i den anden ende af registret er mand for at gøre 'Call That Love' til en sfærisk househymne i den stil, der normalt associeres med Ten City. X-Press 2 har et originalt hit, gode idéer og apparaturet til at føre dem ud i livet. Ikke nogen ringe begyndelse.