0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byrne i huset

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Men nummeret, der gør, at man tror på X-Press 2 som andet og mere end et toptunet fænomen, er 'Lazy'.

Et behageligt housespor hilser pænt goddag-goddag på David Byrne, og Mr. Talking Heads er mand for at hilse så pænt igen, at kasketten snurrer på issen.

'Lazy' er med sin hyldest til dovenskabens adfærd et af forsommerens charmerende og overraskende hit fra venstre. Nok så vigtigt er der ikke tale om en enlig svale.

'Lazy' er indiskutabelt albummets scoop, men også på 'I Want You Back' og 'Call That Love' afslører X-Press 2 interessante takter i stævnemødet mellem beat og vokalist. Særest og sjovest er 'I Want You Back' hvor den afgrundsdybe stemme tilhører Yellos Dieter Meier, mens Steve Edwards fra Perfection i den anden ende af registret er mand for at gøre 'Call That Love' til en sfærisk househymne i den stil, der normalt associeres med Ten City.

X-Press 2 har et originalt hit, gode idéer og apparaturet til at føre dem ud i livet. Ikke nogen ringe begyndelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere