En spændende konstruktion, men det kunstneriske idégrundlag bliver man ikke meget klogere på med lanceringen af Aya. Er der nytænkning, befinder den sig et andet sted end i musikken, for 'Galaxy' er en på alle måder gennemsnitlig udgivelse. Sikkert spillet af et band med ti år på bagen. Kvalitetsstemplet og ganske iørefaldende rockmusik med en flot klang, men uden nogen form for originalitet. At teksterne har en spinkel rød tråd i form af hentydninger til det ydre kærlighedsrum - aliens, galakser, planeter - er en pudsig detalje i et tekstunivers, der ellers hverken sprogligt eller indholdsmæssigt på noget tidspunkt er mere end ordinært. Der kan sagtens gemme sig et par små sympatiske radiohit på 'Galaxy', hvis finansiering åbenbart har noget med et skrabelod at gøre. Der er ikke noget odiøst i at udsende et selvfinansieret projekt af rimelig standard - hvis dét er tilfældet. Men det er unægtelig et vagt og uprofileret signal som første udgivelse fra et foretagende, der gerne vil fremstå som nytænkende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























