Ja, du gættede rigtigt: Soft Cell er sammen igen efter 18 års adskillelse. Og de lyder ikke ligesom dengang - de lyder som en karikatur på dengang. Både Dave Ball og især Marc Almond har lavet interessante ting, siden de hittede med synthpop-klassikeren 'Tainted Love' tilbage i 1982. Men 'Cruelty Without Beauty' er så ubetinget en fejltagelse. Det har sikkert været dejligt for dem at finde sammen som band igen, men Balls oppumpede popproduktioner er på én gang klichetunge og tumpet naive. Det hjælper selvsagt ikke, at Almond i overteatralske fraseringer tramper sig yderst uelegant gennem weltschmertz og kærlighedshunger i et tonefald, der gør The Cures Robert Smith rangen som verdens ældste teenager stridig. Det sker, at han dropper et guldkorn: »Okay, I have a shaky limp/ and dress a little like a pimp/ but after your drink I still look okay/ in a good light«. Men generelt er 'Cruelty Without Beauty' simpelt hen for unuanceret en plade at byde voksne mennesker i 2002. For det er vel dem, den er rettet mod - jeg gad i hvert fald godt se den yngling, der kan genkende noget af sig selv i Almond og Balls gravrøveri i egen baghave.