Hørt i sammenhæng er det et ordentligt søslag, og man kan godt få fornemmelsen af, at Vandborg er ude på at sænke alle sine slagskibe. Men hver for sig er mange af sangene holdbare, veludførte og båret af noget, der lyder som god gammeldags spille-glæde, selv om den nybagte solist mangler det indlysende hit, der givetvis kunne have fået også de store selskaber til at interessere sig for et modigt og stærkt varieret udspil. Vovemod, vildskab og store ambitioner bør belønnes, og den alsidige Mika Vandborg, der har spillet med så forskellige navne som Gnags, Dicte, Kasper Winding, Camille Jones og Mark Linn, er en velkommen og stærk fribytter på det øde hav.