Mange af de navne, vi normalt forbinder med progressiv elektronisk lyttemusik, har for længst erklæret, at deres musikalske udgangspunkt faktisk er - hip hop. Autechre, Plaid og Pole er blandt disse breakbeatglade computerbetvingere, og netop på tyske Poles sjette og selvbetitlede album, træder denne ungdomskærlighed frem i overraskende klar profil. Overraskende, fordi Pole - alias Stefan Betke - især i 1990'erne har specialiseret sig i en knirkende maskinel dubmusik, der i et meget nedbarberet udtryk har forsøgt at få mest muligt ud af mindst muligt. Denne hans nære fortid høres da også stadig ganske klart, primært i sounden, der nok fremstår minimalistisk, men også appetitlig og ligevægtig. Rytmikken er skruet en anelse i vejret til uhyre stenet hip hop-tempo med subtilt tilsatte virkemidler: computermanipuleret sax, fjern knasen og mumlende, utydelige gåder. Læg hertil Ohio-rapperen Fat Jon, der af og til træder frem og mediterer velartikuleret over tid, hukommelse, personlighed og andre af tilværelsens større størrelser - med skiftende held, dog. Og du har en på én gang laber og sofistikeret sommerplade fuld af slørede hip hop-drømme i langsomt solskin.