'Elephunk' er det tredje album fra californiske Black Eyed Peas, der for tiden ligger og roder rundt i toppen af den danske albumhitliste på grund af det sympatiske hippie-hop-hit 'Where Is The Love?'. Og sympatisk er netop det bedste, der kan siges om Black Eyed Peas, for kvartetten mangler ganske enkelt musikalsk og - især - lyrisk format i foruroligende grad. Kække festnumre uden fængende omkvæd afløses af uengagerende, 'dybe' beretninger om at vende tilbage til naturen og talløse lovprisninger af funkens festpotentiale. Det er altså ikke kærligheden til musikken, Black Eyed Peas mangler. Det er snarere et formål med den.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce