Nu er det ikke fordi, det hele skal gå op i Neil Young-hår, gådefulde mumletekster og ustemte guitarer i knæhøjde. Det er vist længe siden, at den slags garanterede nogen form for rockautenticitet. Men efter et par timer i selskab med det andet album fra den danske kvintet Twoface, melder der sig faktisk en kraftig hunger efter alle tre ting. Bandet har nemlig på 'Sounds Of A Rude World' valgt at lade sig glatbarbere fuldkommen af produceren Chief 1 (senest kendt som manden bag bl.a. Christian, Blå Øjne og Danny Kool). Han er en dygtig tekniker, der fermt bader Twofaces spinkle poprocksange i Ajax-strygere, keyboards med fyrrenåleduft og læssevis af akustiske guitarer, der fjerner ethvert tiltag til dårlig ånde. Dette pænhedsattack er materialet generelt alt for spinkelt og småteatralsk til at modstå - på trods af flere tendenser til spændstig sangskrivning ('Revelations Day', 'You'). Og det bliver ikke bedre af at gråden trænger længere og længere frem i sanger Henrik Søgaards stemme, som albummet slæber sig frem. Det ville mildest talt klæde ham og resten af Twoface at tørre øjnene, tage en slapper med hygiejnen og fokusere på den gode sang. Det er der, deres potentiale ligger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce