Hvis John Frusciante var en rødvin, ville man sige, at den havde en yderst spændstig struktur, en helt særegen smag med friske bær og en nærmest euforiserende virkning. God nu og fremragende til lagring. Hvis John Frusciante var en ret, ville man sige, at fusionen mellem en elegant italienske seafood-salat og en sur-sød kinesisk sovs med en masse velanbragt rød, stærk chilipeber var som komponeret i himmelen. Men nu er John Frusciante bare en musiker, som tilfældigvis spænder over flere tidsaldre og genrer som eksempelvis den dejligt melodiske folkesang 'Wednesday's Song' over balladen 'Song To Sing When I'm Lonely' til de elektroniske eksperimenter i '23 Go In To End' og den stumt forstenede begravelsesstemning i den ligeledes elektroniske '00 Ghost 27', hvor guitaren står i midten og hyler som et ensomt skrig. Det er der ikke meget blæret guitarist på solomission over! Tværtimod er det let at høre, hvorfor netop John Frusciante med det melankolsk syngende guitarspil har tilført Red Hot Chili Peppers kreativ styrke på de to fremragende album 'Californication' og 'By The Way', som her har fået et spraglet modspil. Ildsjælen kæmper stadig med dæmonerne fra sit livstruende narkomisbrug - »I was afraid to be me«, som han synger i 'Ricky'. Men nu kanaliserer Frusciante kræfterne ud i musikken med dette storslåede resultat. 18 sange er måske lige i overkanten, men rastløs entusiasme kan være svær at styre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce