Efter at den amerikanske roots-rocker Steve Earle for to år siden tillod sig at udtrykke en vis form for sympati for den tilfangetagne, amerikanske Talebankriger John Walker Lindh i en sang på albummet 'Jerusalem', blev han lagt for had i hjemlandet. Steve Earle var »upatriotisk«, »kommunistisk«, »uamerikansk«, »revolutionær« og det, der er værre. Uden at kry tog den store texaner mod tæskene og svarede kontant igen. Det gør han endnu en gang på sit nye album, der har fået den i USA stærkt provokerende titel 'The Revolution Starts Now' og oven i købet er forsynet med en rød stjerne på coveret. Med andre ord mener Steve Earle sit oprør mod især præsident Bush og hans regering alvorligt. I numre som titelnummeret, der oven i købet gentages til sidst på albummet, 'Rich Man's War' om invasionen af Irak, 'The Gringo's Tale', 'Condi, Condi' om den særlige, nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, den talte 'Warrior' og 'F The CC' skyder Earle med skarpt. Hans kritik falder tørt, kontant og uden den mere subtile, humoristiske og manipulerende propaganda, filmskaberen Michael Moore benytter. Og det er måske just problemet for Steve Earle. Hans nye protestsange er simpelthen så forudsigelige, at de bliver brodløse og lyder bedagede fra første færd. Dog med undtagelse af den morsomme reggae-pastiche 'Condi, Condi' og sangen om den amerikanske soldat i Kandahar i Afghanistan, 'Rich Man's War', der ganske enkelt er godt drejet og underspillet. Hører man til dem, der mener, at det er fint, at nogen tager stilling og siger tingene lige ud af posen, vil man utvivlsomt byde Steve Earles temmeligt udefinerede revolution velkommen. Andre må nøjes med at glæde sig over, at Earle mærkeligt nok ikke har tonet rent flag og udgivet et helt, politisk album. Derfor kan man nyde albummets mere personlige og smukke sange som eksempelvis duetten med Emmylou Harris, 'Comin' Around' Lige siden 'Jerusalem' udkom, har Steve Earle rejst USA tyndt og argumenteret for sin sag ved koncerter, i radioerne, på gader og stræder. Med sig på store dele af sine turneer havde han filmmanden Amos Poe, som nu har udgivet dokumentarfilmen 'Just An American Boy'. Titlen er løftet fra sangen om John Walker Lindh, som da også er filmens omdrejningspunkt. I nogle lidt for løsrevne og ofte også for letkøbte sætninger får Steve Earle forklaret, hvorfor han er imod dødsstraf og hvorfor han mener at have ret til at have selv nok så provokerende synspunkter om sit land: »Det vigtigste at huske på, er at uanset, hvad de siger til dig, er det aldrig upatriotisk eller uamerikansk at spørge til noget som helst i et demokrati«, som han siger. Hvilket naturligvis turde være indlysende. Men langtfra er det i disse dages USA. Derfor er der naturligvis behov for en mand med brændende engagement og mod på revolution som Steve Earle. Ærgerligt bare, at filmen ikke rigtigt når ind bag manden og meningerne for at finde resonans i personen Steve Earle, og at de mange interview og koncertklip er udstyret med ubegribelig dårlig lyd. På den måde bliver filmen og det nye album lidt for sort/hvide dokumenter over en svunden tid, da rockmusik var politisk helt uden subtilitet. Og det er jævnt kedeligt.