DET ER sjældent, at man på disse kanter hører en så færdigudviklet debutant som Sarah Hepburn. Det skyldes flere ting: For det første har hun egentlig snydt og allerede svunget sin luftige, feminine vokal i bandet Glorybox. For det andet er hun amerikaner, skønt hun bor i Danmark, så hendes sproglige flow er indfødt og ikke tillært. Og for det tredje har Neil Halstead fra de britiske ørkenræve Mojave 3 produceret. Tilsammen faktorer, der gør 'Stars & Haze' til en virkelig smækkert klingende singersongwriterplade. I sangene lufter Hepburn mestendels små, store oplevelser af at se stjernerne danse på himlen uden de bevæger sig, at tegne bjergtoppe med farvekridt, eller at længes efter den elskedes krop i natten. Hun gør det på melodier, der ikke gør meget væsen af sig, bortset fra den banjobeklædte introperle 'All Through The Night'. Og det er også pladens problem - at sangene i deres iver efter formfuldendthed lidt for ofte krydser en usynlig grænse fra det diskrete til det direkte gennemsigtige. 'Stars & Haze' er så gennemarbejdet, at den imponerer som debutplade - men for voksen og veldisponeret til at den stikker ud og for alvor gør indtryk.