Duoen Melks debut 'Sports' er et smukt eksempel på, hvor hamrende dygtige, kunstfærdige og internationalt mindede, danske dub- og hiphop- producere er blevet. Rasmus Møbius og Anders Christophersen stammer fra den del af miljøet, som er komplet uinteresseret i fiffige danske tekster, og som i stedet vender blikket ud mod verden. Det gør de bl.a. i selskab med Context og Gisli, to af landets eneste virkelig troværdige udøvere af engelsk rap. Og de gør det med Tue Track som scratchende guest star og med Tav Klitgaards stenede trompet i baggrunden. Men Melks største aktiv er hovedpersonerne selv. Møbius og Christophersen skærer deres elementært musikalske, men henslængt raffinerede beats som de behager af svampet hiphop, moderne dub og delikat electronica. Samplet, forskudt støj arbejder fordoms- og problemfrit sammen med kropsvarme beats. Det groover og fænger, lokker og gør kælne krumspring. Melk er i amerikansk musikpresse blevet sammenlignet med den abstrakte hiphopguru Prefuse 73, men 'Sports' er i virkeligheden en fuldkommen konkret affære: Æggende beats fra en tjekket duo. Tak for skænken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce