Retro-idealisering kan man kalde Jurassic-5's stil. J5, som de også kalder sig, fortsætter deres snart 10 år lange korstog for at bringe hiphoppen tilbage til dens rødder. 80'ernes old school-hiphop er den altoverskyggende inspirationskilde, og Jurassic-5 er lillebrødre af grupper som A Tribe Called Quest og De La Soul med positiv, festorienteret rap. Gruppen blev dannet i 1993, og J5's tredje album, 'Feedback', er noget så sjældent som en hiphopplade, man kan danse til. Der er mange numre i genren hiphop-pop, f.eks. førstesinglen 'Work It Out', der ret utraditionelt har Dave Matthews Band som gæster. Nummeret er soulet og funky, men teksten er lige lovligt i den lalleglade afdeling med floskler om, at vi bare skal huske at være glade og ordne vores problemer. Nummeret 'Radio' er en huskekage om, hvordan det var i de gode gamle dage. Det svinger, er fedt produceret og et eksempel på J5's nye mere radioorienterede stil. Men tekstmæssigt går J5 i bedrevidende selvsving, efterhånden som albummet skrider frem, med al deres snak om, at de er mere ægte og old school end alle andre. Jurassic-5's navn bliver en selvopfyldende profeti, når de hele tiden længes tilbage til de gode gamle dage. Rap-dinosaurerne virker gammelkloge, konservative og til tider direkte nedladende over for alt, hvad der er sket i hiphop fra starten af 90'erne til nu. Og det er sgu lidt af et kapitel, de springer over. Man savner i den grad selvironi. Det er ærgerligt, for produktionerne holder, og rapperne er gode håndværkere, om end de forbliver lidt anonyme i deres særlige 'sam-rap-stil' - hvor de fuldender hinandens sætninger og fletter sig ind i hinandens vers, hvilket var typisk for rappens 80'er-guldalder. Fans af Sugarhill Gang, Grandmaster Flash etc. vil nyde retrorappen, men J5 burde udvide repertoiret og teksternes spændvidde. En lille afslutningsperle er en hiphop-samba version af den brasilianske klassiker 'Canto De Ossanha', der beviser, at hiphop og samba som chili og chokolade godt kan være ualmindeligt godt sammen. Et nummer, vores egen Per Vers i øvrigt også har samplet i sit 'Black Power'-hit.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview