Becks album ’Colors’ flyder sammen til en fersk pastelsymfoni, der taber nuancerne

Beck giver plads til både akustisk følsomhed og kærlighedsflimrende livsglæde, men formår ikke at kombinere de to.
Beck giver plads til både akustisk følsomhed og kærlighedsflimrende livsglæde, men formår ikke at kombinere de to.
Lyt til artiklen

Den amerikanske alternative popdreng Beck er ude med et album, der tager sin egen titel meget bogstaveligt. Første titelnummer ’Colors’ er elektronisk farverig pop, men med helt og aldeles glatte facader og slebne kanter.

Det lyder lidt som en fase i indierock omkring år 2011 og 2012, hvor alt skulle lyde kalejdoskopisk, men ikke nødvendigvis på den syrede ustyrlige måde, nærmere som en kontrolleret farvefest med beats, der lød som figurativ grafisk design, designet indretningsvenlig syre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her