I mange år var Eels en syngende depression. Eller rettere i årtier. Siden debuten ’Beautiful Freak’ i 1996 har grundtonen i Eels været forankret i Mark ’E’ Everetts tungsind, bittersøde tekster og kvaler med sin fars tidlige død og kort ind i karrieren også moderen og søsterens.
Der har altid hængt et eksistentielt åg over Eels. Men elleve album senere og efter fire års pause har piben fået en lysere lyd.
