Noget, der har slået mig lidt, mens jeg lyttede til den nye Beach House, er, hvordan omgivelserne kan spille sammen med ens oplevelse af musikken. Det er sjældent, jeg forbinder en bog med den situation, hvor jeg sad derhjemme eller i toget og læste den, mens musikken har det med at følge mig på mystiske måder, mens jeg lever og laver andre ting.
Beach House laver musik, der sætter stemningen og former omgivelserne. Hvorvidt man connecter med den, afhænger i høj grad af, hvor villig man er til at træde ind i det univers, sangene tilbyder, og det afhænger af, hvor tilbøjelig man er til at lade humøret tage farve af deres sødladne sovekammerpop. Særligt i disse dage, hvor solen skinner, træder Beach House endnu mere mørkt og melankolsk frem.




























