Det føltes som et stille elektrisk stød i sjælen, da jeg i 1988 hørte lyden af Cowboy Junkies på deres andet album, ’The Trinity Sessions’. Indspillet for mere end 30 år siden i en kirke i Toronto med en enkelt gammeldags mikrofon hængende ned fra kirkeloftet. Dengang var det en intens minimalistisk musik, der gik på tværs af tidens tonefald. Det har siden dannet analog skole. Godt nok en lilleskole, men alligevel.
Den dæmpede og højst personlige fusion af country og blues hviskede og tiskede som et tilbageholdt åndedrag under Margo Timmins’ ranke blufærdige røst. En højst original fortolkning af The Velvet Undergrounds ’Sweet Jane’ kortsluttede den gængse segmentering og gjorde Cowboy Junkies til kult.




























