Black Country, New Road er et af den slags bands, som verden har brug for at sætte op på en generationspiedestal som det lysende håb om en mere uforudsigelig musikalsk fremtid. Men det er ikke sikkert, at de helt lever op til forventningerne. De har det nemlig med at rode.

Lucia Odoom: De skulle være det lysende håb for en hel generation. Men det lyder som om, at de ikke aner, hvad de egentlig laver

Selv i de mest rodede rodebutikker kan man  finde guld, og det er også tilfældet med det syv mand store, hypede britiske orkester Black Country, New Road. Desværre er det lidt for svært at få øje på det, der skinner, på et album, der vil det hele på en gang. Foto: Maxwell Grainger
Selv i de mest rodede rodebutikker kan man finde guld, og det er også tilfældet med det syv mand store, hypede britiske orkester Black Country, New Road. Desværre er det lidt for svært at få øje på det, der skinner, på et album, der vil det hele på en gang. Foto: Maxwell Grainger
Lyt til artiklen

Black Country, New Road er et band, der minder mig om en tid, hvor jeg følte mig forpligtet til at holde af unødig kompliceret musik.

Hvis jeg var 17 år, ville jeg helt sikkert have løjet, hvis nogen havde spurgt mig: Hvad synes du om Black Country, New Road? Jeg ville have svaret, at jeg er vild med dem, og følt mig tvunget til at værdsætte, at det her band det meste af tiden absolut ingen anelse har om, hvad det egentlig er, de laver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her