Når man lytter til pianisten Jan Kaspersen i dag, kan man ikke være i tvivl om, at det er Thelonious Monk og Duke Ellington, der tjener ham som altafgørende inspirationskilder. Da Kaspersen i sine unge dage tilbage i 1960’erne spillede med gruppen Blue Sun, var der imidlertid en tredje pianist, der gjorde et nok så stort indtryk på ham. Det var Dollar Brand, senere kendt som Abdullah Ibrahim, der i perioder boede i Danmark, og hvis sydafrikanske arv også slog igennem i hans musik. Dog slet ikke i samme omfang, som det senere skulle udvikle sig til. For det interessante er, at Monk og Ellington også for Ibrahim dengang fremstod som de store helte. Når Kaspersen nu på en ny cd og med en ny sekstet, der i øvrigt inkluderer altsaxofonisten Christina von Bülow, tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, basunisten Peter Dahlgren, bassisten Nils Bo Davidsen og trommeslageren Ole Rømer, hylder Ibrahim, er ringen altså sluttet. Mellem det smukke og kaotiske
For ved siden af Ibrahims ti temaer tegner Kaspersen sig selv for to og Ellington for ét. Ellingtons indflydelse spores også i Ibrahims ’Bilal’ og i Kaspersens ’Flowers From Duke’s Garden’, der for mig står som cd’ens fornemste indslag. Ikke mindst i kraft af den fremførelse stykket får, hvor Christina von Bülows syngende tone på instrumentet, både som solist og som leadstemme i ensemblet, kommer særlig smukt til sin ret. I Ibrahims ’Easter Joy’ går det nok mere kaotisk til, end godt er, og et par bassoli svækker den rytmiske kontinuitet i de pågældende stykker. Det afgørende er dog, at musikken gennemgående rammer tonen i Ibrahims musik så fint, samtidig med at den opleves som mere end blot en genklang.