0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik International kvartet

'The Don' er et spændende og intenst album, der fascinerer med blues i valseform.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BONNERUP CLAUS
Foto: BONNERUP CLAUS
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En blues ved man altid, hvad er. Også når den optræder i valseform. Det gør Thommy Anderssons ’Blues For Charles’ til et af de lettest tilgængelige indslag på en cd, hvor den svenske bassist, den herboende amerikanske saxofonist Marc Bernstein og den danske trommeslager Martin Andersen, tilsammen trioen Mad Cats, høres i selskab med endnu en amerikansk musiker, den fremragende pianist David Kikoski.

For hvad der karakteriserer musikken i flere af de øvrige numre, er et yderst frit forhold til den faste puls, der ikke altid fører til, at den bliver spændt op, men tværtimod rykket fra hinanden. Og det kendetegner i særdeleshed Bernsteins spil.

Indledningen til Anderssons ’Mr. Ad’, der ellers er en smuk ballade, virker uklar. I Bernsteins ’For Hal’ får man under hans solo indtryk af, at rytmen bliver vendt flere gange, og hans ’Cab For Hire’ er en underligt struktureret konstruktion, som det falder svært at komme på talefod med.

Alligevel er det en spændende plade, for hvor det lykkes – og det gør det heldigvis det meste af tiden – er musikken båret af en intensitet, der ikke undgår at rive én med sig. Bernsteins ’Wayne’s World’ er endnu et fint valsetema, og også Andersen svarer med sine to versioner af ’El Gran Sid’, der kan betegnes som ’Punktmusikalsk Monk’, for et par fortræffelige indslag.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter