Hvis man nævner, at Torsten Goods, søn af nordirsk mor og en tysk far, har amerikanske George Benson som et af sine forbilleder, så vil mange være klar over, hvordan man skal placere ham i musikkens verden. For også Goods er som guitarist i besiddelse af et særdeles veludviklet håndelag, mens han som sanger i kraft af sin overordentlig tiltalende, varmt lysende stemme meget vel kan vise sig at være i stand til opnå også et poporienteret publikums gunst. Cd’ens indledende nummer, hans egen ’Sweet North’, er faktisk fremragende. Et dejligt, imødekommende tema, fremført af Goods sammen med en glimrende trio, Jan Miserre, piano, Marco Kühnl, bas, og Christoph Huber, trommer, hvor Goods i sin scatsang ligefrem kan henlede tanken på Chet Baker. Desværre falder niveauet i cd’ens øvrige ti numre, blandt dem fire af Van Morrison og yderligere to af Goods selv.
Tæt på det smægtende
Her slår det behagesyge efter min smag sine steder for stærkt igennem. Morrisons ’No Religion’ og ’Moondance’ samt Goods’ ’The End Of Line’ er dog fortsat fint swingende indslag, de to sidstnævnte med et bigband som akkompagnement, og også Morrisons ballade ’Have I Told You Lately That I Love You’ og ’She Moved Through The Fair’, en folkesang, byder på køn sangkunst, om end Goods her er tæt på det smægtende. En anden af Goods’ favoritter er Joe Pass. Det fremtræder helt åbenbart i hans fortolkninger af endnu to folkesange, ’Carrickfergus’ og ’The Londonderry Air’. Udsøgt guitarspil, der i sin ubesværethed endog overgår Pass’, men udsmykket med alle de patentfraser, der har det alt for let med at løbe igennem fingrene.
