Lyt til artiklen
Vil man vide, hvordan pianisten Kenny Drew lød, inden han i 1964 bosatte sig i København, så er denne genudgivelse fra 1960 et godt bud. Den store forskel er der nu ikke. Drew var aldrig den type musiker, der gik i dybden med sit spil.
Det var letfingret, det fyldte rammerne ud uden at spænde sig op imod dem, og på denne måde kunne det også vække en følelse af velvære, hvis det var det, man var ude efter. Med veloplagthed Og det er netop det, man oplever, når man lytter til musikken på denne plade, hvor Drew er i selskab med så glimrende musikere som trompetisten Freddie Hubbard, tenorsaxofonisten Hank Mobley, bassisten Sam Jones og trommeslageren Louis Hayes.
