Det vakte betydelig opstandelse, da altsaxofonisten Ornette Coleman i 1958 gjorde sig bemærket med lp’en ’Something Else!’.
At betegne hans musik allerede på dette tidspunkt som fri jazz var imidlertid for tidligt. For selv om Coleman tillod sig friheder med hensyn til tonedannelse og over for et givet harmonisk skema, så bevarede musikken fortsat en fast puls og struktur samt et begreb som grundtone. To år senere kom så lp’en ’Free Jazz’, hvor alle hidtil gældende konventioner var forkastet.




























